1. Hvor spiller Svanen Squash?
Klubbens medlemmer spiller på Svanemøllehallens fire squashbaner på Østerbro i København. Adressen er Østerbrogade 240, 2100 København Ø.
2. Kan jeg leje baner i Svanen Squash?
Nej, men der kan lejes baner gennem Svanemøllehallen. Du kan enten booke online eller ringe til 82 56 33 00.
3. Hvilke dage kan man booke baner, når man er medlem?
Disse tider herunder kan man booke:
- Mandage kl. 16 - 23
- Tirsdage kl. 16 - 23
- Onsdage kl. 18 - 23
- Torsdage kl. 7 - 8
- Fredage kl. 16 - 21
- Lørdage kl. 10 - 14
Man skal være to medlemmer for at kunne booke én banetid. Begge skal være medlemmer.
4. Min ven vil gerne være medlem. Hvordan kommer han ind i klubben?
For at blive medlem skal man skrive sig op på klubbens venteliste her på hjemmesiden. Ventetiden er på 1/2 til 1 år.
5. Jeg står allerede på ventelisten. Hvornår bliver jeg rigtigt medlem?
Der er som regel optag af nye spillere til august og nogle gange halvårligt i januar. Antallet af indmeldte personer afhænger af antallet af udmeldte personer.
6. Spilles der squash hele året?
Nej, kun i 11 måneder fra 1. august til 30. juni. Dvs. juli måned er klubben lukket. Derudover er der også lukket mellem jul og nytår.
7. Hvad koster det at være medlem og hvad med træning?
Det koster 900 kr. årligt for seniorer og 450 kr. årligt for juniorer. Når man melder sig ind betaler man et indmeldelsesgebyr på 300 kr (150 kr. for juniorer). Som medlem kan man få gratis træning. Det er opdelt i motionist-, junior- og divisionstræning. Kontingentet indkræves sædvanligvis i juni/juli måned og gælder fra sæsonstarten i august.
8. Kan man spille med gæster (ikke-medlemmer)?
Nej, klubben tillader ikke gæstespil. Hvis man vil spille med én uden for klubben, så kan man booke baner gennem Svanemøllehallen. Det koster ca. 90 kr per time. Du kan enten booke online eller ringe til 82 56 33 00.
9. Kan jeg blive passivt medlem?
Principielt er der ikke passivt medlemskab i Svanen Squash. I forvejen er "det aktive" kontingent på samme niveau, som et passivt medlemsskab i andre klubber. Desuden vil det kræve unødig administration. Vedtægterne forskriver dog, at passivt medlemskab skal være tilstede, hvorved det er sat til én krone under det normale kontingent.
10. Hvad med sociale arrangementer?
Der er god mulighed for at socialiserer med sine klubkammerater. Udover træningen gennem hele sæsonen, afholdes de populære juleturneringer og klubmesterskaber med efterfølgende middage. I løbet af sæsonen afholdes der også en række 1-dagsturneringer på hverdagsaftener, hvor man spiller mod hinanden. Derudover afholder klubben årligt en turnering under Dansk Squash Forbund, som spillere fra andre klubber kan deltage i.
11. Er der nogen på mit niveau i Svanen Squash?
Der er alle niveauer i Svanen. Her på hjemmesiden kan du via makkerbørsen kontakte og spille med andre medlemmer på dit eget niveau. Svanen deltager desuden i Dansk Squash Forbunds Danmarksturnering (holdkampe), hvor Svanen spiller mod andre klubber.
12. Jeg er medlem og vil gerne spille turneringer (under Dansk Squash Forbund)?
Du kan melde dig til turneringer på Dansk Squash Forbunds hjemmeside. Man skal have et licensnummer hos forbundet. Klubben kan sørge for det på din opfordring. Du kan få dækket turneringens deltagergebyr, hvis du kan fremvise en kvittering til kassereren. Se hvem der er kasserer her på hjemmesiden. Email-addressen kan findes i banebookingsystemet.
13. Jeg vil gerne melde mig ud af klubben. Hvad gør jeg?
Ved at kontakte Svanen Squash's email-adresse: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Hvis man melder sig ud midt i sæsonen får man ikke refunderet en del af sit kontingent.
14. Dækker klubben kørsel til holdkampe på udebane?
Ja, klubben giver tilskud til benzinen for én bil til udekampe i holdturneringen. Som udgangspunkt regnes efter antallet af km fra Svanemøllehallen til udebanen. Skriv til kasseren for refundering.